Hans W. Petersen

D.O.B: Jan 28, 1897 |

7Credit Score

Hans W. Petersen (Hans William Petersen) var søn af forretningsfører Moritz Villiam Petersen (1852-1906) og hustru Hansine Marie Madsen (1874-1960).

Biography

Hans W. Petersen (Hans William Petersen) var søn af forretningsfører Moritz Villiam Petersen (1852-1906) og hustru Hansine Marie Madsen (1874-1960). Han blev student i 1914, cand. phil 1915 og studerede i halvandet år til ingeniør inden han blev fanget af studenterscenen og fik lyst til teatret. Han var elev på Det kgl. Teater fra 1916 til 1918 og debuterede november 1917 som Jacob i Den kære familie. Så fulgte han med Else Skouboe til Aarhus Teater fra 1918-1921, Det lille Teater 1921-22 og blev fra 1922-1929 engageret på Scala Teatret, hvor han medvirkede både som operette- og revyskuespiller. Han fik her sit egentlige gennembrud i revyen Alle Veje fører - . Da Scala lukkede i 1930 fortsatte han indenfor operette- og revyrepertoiret med engagementer ved Fønix-Teatret, Riddersalen, Casino, Nørrebros Teater og især på Apollo Teatret. Han havde stor succes i rollen som Jim i Mr. Cinders på Det ny Teater i 1932. Hans fikse og elskværdige spillestil skaffede ham også en stor succes på Apollo Teatret, hvor han var Marguerite Viby en udmærket og jævnbyrdig sang- og dansepartner.